Kategoriarkiv: Uncategorized

Afsnit 115

Lyt med, gamle ven, thi i dette fortrinlige afsnit anbefaler vi en af vores lyttere at flytte til Argentina. Desforuden diverterer vi med betragtninger om darwinisme og død.

Afsnit 114

Afsnit 114 har sovs på skjorten. Anders har en grå pakke cigaretter. Christian har en fidget spinner. Og så har vi masser af lytterpost. Vi hører også gerne fra dig. Skriv til: post@virkelighed.dk.

Afsnit 113

Sommer. Virkelighed.dk har besøg af Midalderlandsbyen… eller også har Midalderlandsbyen besøg af virkelighed.dk.

Afsnit 112

Det kræver et helt særligt talent at få et ferieafsnit til at handle om vinter-OL. Vi har talentet. Men bare rolig, der bliver også plads til en sludder om virksomhedspraktik, sexturisme og Fernet Branca.

Afsnit 111

Christian er netop hjemvendt fra Horsens (igen), og Anders har netop fejret sin fødselsdag (igen). Sammen sætter vi os i anmelderhjørnet og anmelder en anmeldelse af et morgenmadsprodukt fra Taco Bell. Selv tak.

Afsnit 110

Halvdelen af alle Mötley Crüe-sange handler om Margaret Thatchers frisure. Historisk faktum. I dette afsnit gennemgår vi samtlige aspekter ved det 20. århundrede.

Afsnit 109

Så står man der igen… på den røde løber med en Oscar i den ene hånd, en machete i den anden og en næse fuld af kokain. Dette afsnit handler om kriminelle kendisser.

Afsnit 108

Da dunsten i det gamle bryggers antager episke proportioner, hopper Christian og Anders ind i en ramponeret Citroen og tager on the road. Følg med os til Rønde, McDonald’s og Mols. Vi lover, at det bliver mentifarisk.

Afsnit 107

Afsnit 107… og så er det ikke engang lyv. Tag med i Sexhjørnet, den mest inkompetente brevkasse i brevkasserne lange, inkompetente historie. Eller giv os et ironisk meta-bifald, når vi anmelder en seks år gammel filmanmeldelse.

Afsnit 107 er sponsoreret af Pressening-Henning & Søn.
Henning er bedst – har telt til din fest!

Donationer modtages på www.paypal.me/virkelighed

Afsnit 106

Kære lyttere. I dette specialafsnit sender vi direkte til jer fra hele verden. Vi er i Ukraine, Sverige, Cuba, Guatemala og mange andre fornemme steder. Så spænd tropehjelmen og find dit pas.