Om os

Jeg hedder Christian Baunvig, og det er MIN podcast. Jeg bliver blå i hovedet og stamper i gulvet, hvis nogen vil tage den .  Men som et ægte barn af 70’erne deler jeg gerne – som regel med Lars Gorzelak. Se det flotte billede af os.

Det er Lars til højre og mig til venstre. Tjek lige Lars’ tænder.

Jeg er gammel, og Lars er snart gammel. Vi kender hinanden fra universitetet, hvor vi læste sidefag sammen. Det er sjovt at læse sidefag. I dag bor vi begge i det nordlige Aarhus. Mit rækkehus ligger tæt på en stor skorsten, og Lars’ lejlighed ligger tæt på Lidl og Ikea. 2-1 til Lars.