Afsnit 053

Hvis højtider var musik, ville påsken være heavy metal. I dette bonusafsnit har vi besøg af Lasse Bak og Morten Rahm. Lasse har engang stjålet en brudekjole, og Morten har været rockstjerne i Indonesien, hvor han bl.a. turnerede med den legendariske John Paul Ivan. Og så har han også en fin anekdote om Svend Auken. God påske til alle!

Afsnit 052

Vi napper et studenterbrød i Videnskabshjørnet, inden vi diskuterer alle de ting, som ikke siger os en skid. Nej, det er ikke noget nemt emne at sælge. Til gengæld vil det glæde dig at høre, at du er blevet opgraderet til guldmedlem.

Afsnit 051

Kom indenfor, min ven, og lad butleren tage din våde frakke. Sæt dig ind foran pejsen og nyd et stille glas madeira i gode venners selskab. Nyd denne stund. Luk øjnene og tag med os på en rejse til nogle af tilværelsens fineste hjørner. I dag taler vi om erotik, fjernsyn og sport. Du KAN ikke forlange mere.

Afsnit 050

Der er jubilæum på podden, og vi fejrer det med champagne, Aldi-bajere og lytterpost. Lars skal se “50 Shades” med kæresten, og Christians børn smadrede al modstand ved boligforeningens fastelavnsmassakre. Desuden drøftes studiejobs, knive, tipskuponer og Commodore 64. Vi reciterer klart nok også et haiku eller to.

Afsnit 049

Dagens afsnit kører i fjerde gear. Og kun i fjerde gear. Lyt med, når Lars og Christian taler om toiletpapir, søvnvaner og antropologi. Vi ringer også til et pizzeria i Trige. Og som om det ikke var nok, kan du vinde en T-shirt. Hillemænd.

Afsnit 048

I aftenens pod nævner Lars og Christian følgende: Speedway, Kurt Cobain, Side 9, Holte Gymnasium og Shooter Sandhed Schnabel. Men det er jo ikke det, det handler om. Kig dybere. Kig helt … helt … ind i dig selv. Og gør dig virkelig.

Afsnit 047

Verden er så smuk, og verden kan så meget. På den måde minder den lidt om et barn med en hobbykniv og en lighter. I dette afsnit går vi i koma, spiller rollespil og diskuterer luftguitar. Der kommer også lidt om Boba Fett. Bare fordi.

Afsnit 045

Det har været et langt år på podcasten. Vi slutter det af med et ægte nytårsbrag. Kryb sammen under køkkenbordet og lyt med, når Christian tager imod årets sidste gæst. Blandt emnerne: Nakkeost, Darwin og Prins Henrik. Tak for i år! Det har været en fornøjelse.

Lyden af Jylland